9. oktober 2025

Dag 7 Regnvej og Acadia National Park

134

Vi kunne desværre ikke se stjerner i nat, der var for mange skyer. Det var lidt en streg i regningen, men det betød til gengæld, at vi kom lidt tidligere i seng og fik en god nats søvn. Morgenmaden blev indtaget på hotellet, det var en god en af slagsen, og det meste var hjemmelavet. Så godt mætte kørte vi mod Acadia National Park.

Efter en masse dage med fantastisk vejr, måske endda for varmt vejr enkelte dage, så havde vejret ændret sig helt vildt til i dag. Det regnede, det var 15-18 grader, og det blæste. Så en stor ændring. Det er vildt, som vejret i USA ændrer sig hurtigt og så ekstremt.

Vi var ikke helt klar over, hvad regeringsnedlukningen i USA betød for adgangen til Acadia. Men jeg havde læst mig frem til, at der formentlig var fuld adgang til parken, men at alle visitor centres ville være lukket, og der ville ikke være nogle rangers. Da vi efter en times kørsel ankom til Acadia, kørte vi til visitor centeret. Det var som forventet lukket, men butikken, der er tilknyttet, var åben, og her kunne vi få et kort over parken og lidt information. De fortalte, at vi ikke skulle betale for indgang til parken (alle betalingsautomater var ude af drift). Dog skulle man stadigvæk betale og have en adgangsreservation for at komme ind på Cadillac Mountain, hvilket ikke var et problem, da vi allerede havde købt en reservation.

Det regnede ret kraftigt, men første stop var Cadillac Mountain. Vi kørte op på bjerget og kunne hurtigt se, at der var skyer omkring toppen. Og ganske rigtigt – efter kort tid kørte vi i tåge, og da vi kom til toppen, kunne man ikke se andet end tåge. Ærgerligt, men vejret kan man jo ikke gøre noget ved.

Vi kunne se på vejrudsigten, at regnen toppede nu, og vi ville bruge tiden frem til mindre regn på frokost. Derfor valgte vi at køre ud af parken for at finde noget frokost. Valget blev en Lobster Roll, denne gang ville vi prøve den varme version, hvor man hælder smeltet smør på. Grundet regnen kunne vi ikke få et bord, så vi fik den med som take away. Så den blev nydt under bagklappen på bilen. Denne version var også rigtig god, så kæmpe succes.

På restauranten var der nogle store kar med hummere i. Må indrømme, jeg ikke brød mig om synet – de lå oven på hinanden, og de nederste kunne tydeligvis ikke bevæge sig. Winnie og jeg talte om det og var enige om, at det virkede forkert. Vi tjekkede lidt op på det, og hummere er dyr, der normalt ikke vil være i nærheden af andre hummere, så det må være en voldsom oplevelse for dem. Jeg har ikke noget imod, at vi spiser dyr, men synes, vi skal finde måder at behandle dem ordentligt på, indtil vi spiser dem.

Vi kørte tilbage til parken og begyndte at se de forskellige udvalgte udsigtspunkter. Det er en virkelig flot park. Grundet regnen fik vi ikke gået nogle af de planlagte trails. Vi fik også besøgt Jordan Pond House, hvor man skal have de såkaldte “pop overs”, som er en meget fluffy bolle, der minder om en Yorkshire pudding. Vi fik te, smør og syltetøj til bollerne. Udmærkede boller, men heller ikke mere end det.

Regnen begyndte at aftage, til gengæld begyndte det at blæse rigtigt meget. Vi var nu på vej ud af parken, men vi kom forbi indgangen til Cadillac Mountain igen. Vi blev enige om, at vi ville høre, om vi kunne komme derop igen – måske var skyerne væk. Vi kunne ikke komme ind på samme billet, så vi måtte prøve at købe en ny billet via nettet på en meget dårlig forbindelse, og det lykkedes at købe en ny adgang. På vej op ad bjerget kunne vi se nogle helt fantastiske udsigter, men vi ville først til toppen, før vi lavede stop. Winnie sagde: “Hvis der er tåge, kører vi bare igen, så vi ikke mister udsigten længere nede.” Da vi kom til toppen, var der tåge – mindre end før, men stadig ikke nok til at se udsigten. Winnie vendte sig om og sagde, lad os køre, men lige da gik skyerne væk, og den mest fantastiske udsigt kom frem. Vi gik længere ned ad bjerget, og skyerne gik og kom, så pludselig havde vi en fantastisk udsigt, og det næste øjeblik ingen udsigt. Vi følte os super heldige, at vi oplevede dette – det var så storslået.

På vej ned ad bjerget gjorde vi adskillige stop, og alle bød på fantastisk udsigt. Helt fantastisk, at vi kom op på bjerget igen.

Vi tog en lille gåtur i Bar Harbor, som er en hyggelig, men meget turistby, før vi kørte tilbage til hotellet. På hotellet fik vi aftensmad fra hotellets restaurant. Endnu engang blev vi overrumplet af gigantiske portioner.