Dag 9 Portland
Vi havde planlagt at stå op for at se solopgangen. Hotellet ligger lige ved stranden, som vender mod øst. Winnie sov over sig, så vi havde lidt morgenpanik. Winnie nåede at se lige da solen brød igennem, jeg kom to sekunder efter. Det var en superflot udsigt, men vi burde nok have været klar 15-20 minutter før, hvis vi skulle have fået fuld glæde af solopgangen. Måske prøver vi igen i morgen.
Vi havde booket en times sejltur fra Portland og forbi fire forskellige fyrtårne. Derefter kørte vi mod Portland. Der var en del morgentrafik, men det gik fint. Vi fik talt med alle tre drenge (på skift), inden vi nåede til Portland.
Da vi ankom til Portland, fandt vi et “billigt” parkeringshus. Her kostede det kun 5 dollars i timen (32,5 kr.), men det lå forholdsvis tæt på mødestedet for vores sejltur. Vi gik derhen, så vi vidste, hvor vi skulle mødes. Lige overfor lå “The Holy Donut”, som er meget hypet. På forhånd havde Winnie tænkt, at vi ikke skulle prøve den, men efter vores donut i går, så skulle den her også prøves. Som altid købte vi en maple glazed og en mere. Maple glazed-donuten prøvede vi med det samme, den anden gemte vi til senere. Den smagte virkelig godt, så kæmpe succes.
På vejen fra parkeringshuset havde vi set en bager med mega lang kø. Så vi tænkte, at det måtte være godt, og stillede os i kø til den. Det var virkeligt lækkert bagværk, men deres kardemommesnore levede slet ikke op til Juno…
Vi gik lidt rundt og så på havnen og et par souvenirbutikker. Herefter var det tid til vores sejltur. Det var en dejlig dag med høj sol, men kun 10-12 grader, så det blev ret koldt ude på vandet. Men oplevelsen fejlede ikke noget. Vi fik en masse information og taget en million billeder. Det var en virkelig flot tur.
Efter bådturen var det frokosttid. Vi havde kig på en restaurant, der hedder Duckfat. Mens vi ventede på at få et bord, gik vi op til en Walgreens. Bag en container ved den så vi en hjemløs, der var i gang med at stikke sig – virkelig ikke et behageligt syn. I Portland har der også været rigtig mange hjemløse. Det er ikke kun et problem i de “fattige stater”, men også i New England. Det er virkeligt trist at være vidne til, og vi syntes, det er blevet markant værre efter Covid-19.
På Duckfat fik vi vores første poutine, som er en canadisk ret bestående af pomfritter, andefedtsovs og noget ost. Det smagte lidt af jul, og jeg tror ikke, det er sidste gang, vi prøver det. Vi fik også en sandwich. På denne tur har Winnie og jeg prøvet at købe lidt mindre ad gangen og også dele nogle retter for at prøve flere forskellige ting. Her havde jeg valgt sandwichen, og den kunne Winnie ikke lide, så det er bedst, hvis Winnie vælger (ha ha).
Winnie har jo et nytårsforsæt om at se en biograffilm hver uge. Så nu tog vi videre til en biograf. Da vi ankom, lignede det en forladt bygning. Men da vi gik ind, var der en biograf – og endda en forholdsvis billig en. Vi så filmen “Roofman”. Det var god underholdning, og vi havde biografen for os selv.
Efter filmen powershoppede vi i en Cabela’s, som er en kæmpe outdoor-butik. Vi fik også besøgt en Target, hvor vi købte et sysæt. Til aftensmad prøvede vi først lidt Taco Bell, hvilket vi aldrig har prøvet før. Det var ikke en succes, så det var godt, vi ikke havde købt et fuldt måltid. Vi købte derfor en Little Caesars-pizza med hjem til hotelværelset.
Sune
