Dag 3 Burlington har meget at byde på

I dag sov vi helt til klokken 6.00, så vi nærmer os noget mere normalt. Dagen stod på en tur til Burlington, som er den største by i Vermont. Vi tog en meget rolig morgen, da intet rigtigt er åbent før tidligst klokken 9.00. Vores plan var at starte dagen på deres Farmers Market, spise morgenmad og senere på dagen leje nogle elcykler og køre en tur langs kysten. Men da vi tjekkede udlejningsstedernes hjemmesider, kunne vi se, at alt enten var udlejet eller meget dyrt. Så vi besluttede at køre til en af udlejerne som det første for at se, om vi kunne få nogle cykler i løbet af dagen.

Vi havde cirka 30 minutters kørsel til Burlington. Vi prøver at undgå motorvej, og i dette tilfælde betød det kun fem minutter ekstra. Det var en flot tur gennem skove og små byer. På vej ind til byen tog vi et smut forbi McDonald’s og købte hver en kaffe. Vi prøvede også lidt af deres morgenmad, men det var ikke et hit, så vi spiste ikke så meget af det.

Da vi kom ind til cykeludlejningen, gik Winnie ind for at spørge, om vi kunne leje et par cykler. Vi kunne ikke få elcykler, men vi kunne få to almindelige cykler med det samme. Så det besluttede vi os for at gøre. Jeg parkerede bilen, mens Winnie fik ordnet papirarbejdet. Kort efter stod vi med begge vores cykler, som var vores de næste tre timer.

Vi havde på forhånd set, at der var en lang og flot cykeltur langs kysten og hele vejen ud til en dæmning på søen ved Burlington. Den kunne man cykle på – cirka 4 km lang. Hele turen var 16 km ud og ja, 16 km hjem. Det var en virkelig hyggelig og til tider meget flot tur. Vi kørte også gennem et villakvarter, som var hyggeligt at se. Turen ude på dæmningen var fantastisk og en stor oplevelse. Det var også der, vi opdagede, at vi havde haft medvind hele vejen, så vi kunne godt fornemme, at turen hjem ville blive lidt hårdere. Vi brugte cirka 2 timer og 15 minutter på cyklen og fik cyklet 32 km – alt i alt en god morgentur.

Da vi havde afleveret cyklerne, gik vi til Farmers Market. Et hyggeligt marked, men ikke noget, vi kunne bruge så meget tid på. Så vi gik ind til midtbyen, hvor “Church Street Marketplace” er Burlingtons strøgområde. Vi fandt en god restaurant og fik noget amerikansk frokost. Jeg fik turens første øl.

Vi fik shoppet lidt i de mange butikker og gik derefter tilbage til bilen. Vi ville hjem til vores lejlighed og have en lille siesta. På vejen besøgte vi en Trader Joe’s – første gang vi er i sådan en butik, og noget Winnie har villet længe. Det var et mindre supermarked, men et rigtig flot et af slagsen.

Efter afslapningen tog vi mod Mount Philo State Park. Her skulle der være en fantastisk udsigt over søen og bjergene på den anden side. Det passede også med, at vi gerne ville se solnedgangen fra bjerget. Vi kom op på toppen, efter solen var forsvundet bag bjergene, men udsigten var helt fantastisk, og vi nød stilheden. På vej ned ad bjerget var det blevet mørkt. Vi mødte fire unge studerende, der var på gåben ned ad bjerget. De tomlede, så vi tænkte, vi kunne tage dem med ned. Vi forsikrede dem om, at vi ikke ville kidnappe dem, og da de hørte, vi var fra Danmark, valgte de at tage med. Det var meget sjovt at tale med dem – jeg tror, vi sparede dem for en 30-40 minutters gåtur ned i mørket.

Herefter tog vi en tur i Walmart og købte et par ting. Nu er vi tilbage i lejligheden og skal snart spise en salat og en pizza, som vi købte i Trader Joe’s.

Burlington har været en rigtig god oplevelse, og det er en flot by. Men ligesom de fleste andre steder i USA har vi set rigtig mange hjemløse. Allerede på cykelturen forbi så vi nogle meget store teltbyer med hjemløse, og også inde i midtbyen var der mange. USA har virkelig et stort problem, de skal have løst.

Sune